Botilbud

Granlunden

Klik for tilsynets vurdering:
logo socialtilsyn oest

Velkommen til Granlunden

Bofællesskabet Granlunden 
Granlunden er et privat §107-botilbud med plads til syv beboere, smukt beliggende i naturskønne omgivelser i Guldborg på Lolland. Beboerne på Granlunden er alle voksne mennesker med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne, og som har behov for støtte og guidning i dagligdagen. Granlunden blev etableret i 1995 og har hjemme i en stor villa charmerende placeret tæt på skov og strand med rig mulighed for uden- og indendørs aktiviteter.

Trygt fællesskab med vægt på med- og selvbestemmelse
På Granlunden arbejder vi for at skabe et trygt fællesskab gennem samarbejde og samspil i et tillidsfuldt, omsorgsfuldt og ligeværdigt miljø, der støtter og udvikler selvstændighed og individualitet. Vores kerneværdier er nærvær, glæde, respekt og ligeværdighed samt samarbejde, udvikling og involvering i et trygt fællesskab.  Vi møder den enkelte beboer ud fra deres aktuelle funktionsniveau og udvikler deres individuelle selvstændighed gennem relationsdannelse og socialisering med fokus på deres med- og selvbestemmelse, hvor de er aktivt deltagende i deres eget liv og færden.

Livskvalitet
Vores kerneopgave er at skabe livskvalitet for den enkelte beboer. Omdrejningspunktet på Granlunden er ’Det Gode Liv’ med tillid til livet, hvor der er plads til meningsforskelle og refleksioner. Granlundens udviklingsorienterede pædagogiske personale arbejder gennem åbenhed og ærlighed for at skabe en tryg og harmonisk dagligdag for beboerne med fokus på den professionelle, familiære atmosfære, hvor livsglæde er i højsædet. Et hus, hvor humor, grin og sjove historier vægtes højt.

Pårørende og netværk
Et af Granlundens overordnede mål er at understøtte og opfordre beboerne til mest mulig kontakt med familie og netværk i det omfang, det er ønskeligt for begge parter. På Granlunden arbejder vi for at inddrage beboernes familie, venner samt kærester i husets større og mindre aktiviteter såsom vores årlige sommerfest, fødselsdage, højtider m.m. Granlunden holder ’Pårørenderådsmøde’ to gange årligt, og i den forbindelse udsendes Granlundens avis ’Grannålen’ til alle pårørende. Desuden deltager vi hvert år i et væld af arrangementer med udgangspunkt i Granlundens årshjul, der alle har til formål at udvikle og styrke beboernes sociale kompetencer.

 

granlunden logo 01 green

Botilbud Granlunden
Guldborgvej 141
DK-4862 Guldborg
+45 5477 0416

Kontakt os - tryk her: